Skal begge forældre underskrive børnetestamente?
Når man opretter et børnetestamente, er et af de hyppigste spørgsmål: "Skal begge forældre underskrive?" Svaret afhænger af, hvordan forældremyndigheden er fordelt mellem jer. Denne artikel vil klarlægge, hvad loven kræver af underskrift på et børnetestamente i Danmark, forklare de forskellige scenarier baseret på forældremyndighedsforhold, og hvordan I gør jeres børnetestamente kendt.
Forældremyndighed: Grundlaget for underskrift
I Danmark er forældremyndighed reguleret af Forældreansvarsloven. Forældremyndigheden giver forældre ret og pligt til at drage omsorg for barnet og træffe beslutninger om barnets personlige forhold. Hvem der skal underskrive et børnetestamente, afhænger direkte af, hvem der har forældremyndigheden over barnet.
1. Fælles forældremyndighed
- Situation: De fleste forældre i Danmark har fælles forældremyndighed. Dette gælder både for gifte par, ugifte forældre, der har erklæret eller aftalt det (forældreansvarslovens § 7), og ofte også for skilte forældre, der har valgt at bevare den fælles forældremyndighed.
- Underskrift: Hvis I har fælles forældremyndighed, kan hver af jer tilkendegive sit ønske, og det er en god idé, at begge gør det. Loven kræver ikke, at begge skriver under (forældreansvarslovens § 16: indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive). Et fælles børnetestamente viser, hvem I begge ønsker som værge for jeres fælles barn, hvis I begge dør. Dør kun den ene af jer, får den efterlevende forælder forældremyndigheden alene (§ 15, stk. 1), uanset hvad der står i børnetestamentet. Læs mere i artiklen Hvad er et børnetestamente?.
2. Enlig forældremyndighed
- Situation: En forælder kan have enlig forældremyndighed, f.eks. hvis forældrene aldrig har haft fælles forældremyndighed, eller hvis den ene forælder har fået den enlige forældremyndighed efter en retssag.
- Underskrift: Hvis du har enlig forældremyndighed, er det kun dig, der skal underskrive børnetestamentet. Den anden biologiske forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal ikke underskrive. I denne situation er børnetestamentet særligt vigtigt, da det giver dig mulighed for at gøre dit ønske om en værge, som du stoler på, kendt. Den efterlevende forælder kan anmode om forældremyndigheden (§ 15, stk. 3), og Familieretshuset afgør sagen ud fra, hvad der er bedst for barnet, men de kender dit ønske. Læs mere i artiklen Børnetestamente enlig mor og Børnetestamente enlig far.
Hvorfor er det en god idé, at begge forældre skriver under ved fælles forældremyndighed?
Når forældre har fælles forældremyndighed, er det et udtryk for, at de i fællesskab træffer væsentlige beslutninger om barnets liv. Et børnetestamente handler om barnets fremtidige omsorg og opvækst. Hvis kun den ene forælder tilkendegiver sit ønske ved fælles forældremyndighed, kan der opstå flere problemer:
- Begrænset virkning: Et børnetestamente fra kun den ene forælder udtrykker kun den ene forælders ønske. Hvis den anden forælder overlever, får vedkommende automatisk forældremyndigheden alene, uanset hvad der står i børnetestamentet (§ 15, stk. 1). Læs mere i artiklen Hvem får forældremyndigheden hvis vi dør?.
- Konfliktpotentiale: En ensidig underskrift kan skabe unødvendige konflikter og uenigheder mellem forældrene og i familien, hvilket kan være skadeligt for barnet.
- Usikkerhed for barnet: Uden jeres fælles ønske er der usikkerhed om, hvem der skal tage sig af barnet, hvis begge forældre dør samtidig. Familieretshuset skal i så fald træffe afgørelsen (§ 15, stk. 3), og et børnetestamente er et ønske, ikke en garanti for udfaldet. Læs mere i artiklen Hvad sker der hvis forældre dør samtidig?.
Hvad hvis den ene forælder ikke vil underskrive?
Hvis I har fælles forældremyndighed, men den ene forælder ikke ønsker at underskrive et børnetestamente, kan det skabe en vanskelig situation. I sådanne tilfælde er det vigtigt at:
- Føre en åben dialog: Forsøg at forstå den anden forælders bekymringer og argumenter. Måske er der misforståelser eller frygt, der kan afklares gennem dialog.
- Søge rådgivning: Overvej at søge rådgivning hos en advokat, der kan hjælpe jer med at finde en løsning.
- Oprette dit eget børnetestamente: Du kan tilkendegive dit eget ønske, også selvom den anden forælder ikke vil. Det gælder især, hvis du har enlig forældremyndighed. Så er dit ønske kendt, hvis du dør. Læs mere i artiklen Kan den anden forælder få barnet hvis jeg dør?.
Underskrift og notar
Et rent børnetestamente har ingen formkrav. I kan skrive under med MitID (gratis), foran to vitterlighedsvidner (gratis) eller foran en notar (300 kr. i retsafgift). Indeholder dokumentet en arvebestemmelse, kræves notar eller to vidner (arveloven §§ 63-64), og MitID er ikke nok. Vi anbefaler notarunderskrift, fordi dokumentet så registreres i Centralregistret for Testamenter og lettere kan findes ved dødsfald. Læs mere i artiklen Skal et børnetestamente underskrives hos notar?.
Konklusion: Fælles underskrift gør jeres fælles ønske tydeligt
Svaret på spørgsmålet "Skal begge forældre underskrive?" er, at hver forælder kan tilkendegive sit ønske, og at det er en god idé, at begge gør det, hvis I har fælles forældremyndighed. En fælles underskrift viser jeres fælles ønsker for jeres børns fremtid. Hvis du har enlig forældremyndighed, er det kun dig, der skal underskrive.
Et børnetestamente er en kærlig handling, der giver jer ro i sindet og gør jeres ønsker for jeres børn kendt, uanset hvad fremtiden måtte bringe.
Vent ikke til i morgen. Ingen kender fremtiden, men I kan gøre jeres ønsker kendt i dag. Start oprettelsen af jeres børnetestamente nu hos Juria og giv jeres børn den tryghed, de fortjener.
