Kan den anden forælder få barnet hvis jeg dør?
Som forælder er det en naturlig bekymring, hvad der skal ske med dine børn, hvis du pludselig går bort. Især hvis du ikke længere er sammen med den anden biologiske forælder, kan spørgsmålet "Kan den anden forælder få barnet hvis jeg dør?" fylde meget. Svaret afhænger af din familiesituation og forældremyndighedsforholdene. Denne artikel vil klarlægge de juridiske regler i Danmark, forklare hvordan Familieretshuset træffer afgørelse, og hvordan et børnetestamente kan give dig indflydelse på dine børns fremtid.
Forældremyndighed og dødsfald: Hvad siger loven?
Dansk lovgivning, primært Forældreansvarsloven, regulerer forældremyndighed og hvad der sker ved dødsfald. Det overordnede hensyn er barnets bedste (§ 4), ofte kaldet barnets tarv. Her er de mest almindelige scenarier:
1. Fælles forældremyndighed
- Situation: Du og den anden biologiske forælder har fælles forældremyndighed (uanset om I er gift, skilt eller samlevende med fælles forældremyndighedserklæring).
- Ved dit dødsfald: Hvis du dør, får den efterlevende forælder forældremyndigheden alene (forældreansvarslovens § 15, stk. 1). Et børnetestamente kan ikke ændre det. Loven kender kun få undtagelser: andre kan anmode, hvis barnet ikke boede hos den efterlevende (§ 15, stk. 2), og hvis den ene har forvoldt den andens død (§ 15 a). Læs mere i artiklen Hvad sker der med børn hvis forældre dør?.
2. Enlig forældremyndighed
-
Situation: Du har enlig forældremyndighed over barnet (f.eks. hvis I aldrig har haft fælles forældremyndighed, eller hvis du har fået den enlige forældremyndighed efter en retssag).
-
Ved dit dødsfald: Hvis du dør, og du har enlig forældremyndighed, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden (§ 15, stk. 3). Den efterlevende biologiske forælder og andre kan anmode om den. Familieretshuset og, ved uenighed, familieretten afgør det ud fra barnets bedste (§ 4), ofte kaldet barnets tarv. Eksempler på forhold, der kan indgå, er:
- Forælderens relation til barnet.
- Forælderens livssituation (økonomi, bolig, netværk).
- Forælderens evne til at varetage forældreansvaret.
- Barnets ønsker (hvis barnet er gammelt nok til at udtrykke dem).
Den biologiske forælder har ikke en automatisk ret, hvis du havde enlig forældremyndighed. Familieretshuset foretager en konkret vurdering. Læs mere i artiklen Hvad gør Familieretshuset hvis forældre dør?.
Børnetestamentets rolle
Et børnetestamente er et dokument, hvor du tilkendegiver, hvem du ønsker skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du dør, inden de fylder 18 år. Selvom Familieretshuset i sidste ende træffer afgørelsen ud fra barnets tarv, er et børnetestamente en vejledende tilkendegivelse (§ 16), som Familieretshuset lægger vægt på, men ikke er bundet af. Læs mere i artiklen Hvad er et børnetestamente?.
Hvis du har fælles forældremyndighed
I denne situation får den efterlevende forælder som nævnt forældremyndigheden alene (§ 15, stk. 1). Et børnetestamente kan dog stadig være relevant, hvis:
- Begge forældre dør samtidig: Hvis I begge dør, skal Familieretshuset træffe afgørelse. Her kan et børnetestamente sikre, at jeres fælles ønsker for en værge bliver respekteret. Læs mere i artiklen Hvad sker der hvis forældre dør samtidig?.
- Den efterlevende forælder er uegnet: Hvis du har tungtvejende grunde til at mene, at den efterlevende forælder er uegnet til at varetage forældremyndigheden (f.eks. misbrug, vold, alvorlig sygdom), kan du i børnetestamentet udtrykke dette og begrunde det. Det ændrer dog ikke på, at den efterlevende får forældremyndigheden alene (§ 15, stk. 1). Læs mere i artiklen Kan man fravælge den biologiske forælder? og Hvad hvis den anden forælder er uegnet?.
Hvis du har enlig forældremyndighed
I denne situation er børnetestamentet særligt vigtigt. Det giver dig mulighed for at:
- Pege på en foretrukken værge: Du kan gøre dit ønske kendt om den person (f.eks. bedsteforældre, søskende, nære venner), som du ønsker skal have forældremyndigheden. Dette giver Familieretshuset et klart ønske at lægge vægt på. Læs mere i artiklen Hvordan vælger man værge til sit barn?.
- Begrunde dit ønske om en anden end den biologiske forælder: Hvis du ikke ønsker, at den biologiske forælder skal have forældremyndigheden, kan du i børnetestamentet begrunde hvorfor. Familieretshuset kan lægge vægt på disse begrundelser. Det er dog stadig vigtigt, at begrundelserne er saglige og fokuserer på barnets tarv.
Vigtigheden af notarunderskrift
Uden et økonomisk tilskud til værgen har en tilkendegivelse ingen formkrav, og du kan også underskrive med MitID (gratis) eller foran to vidner. For at børnetestamentet er nemmere at finde, anbefales det at få det notarunderskrevet, fordi det så registreres i Centralregistret for Testamenter. Indeholder det en arvebestemmelse (fx et økonomisk tilskud til værgen), kræver arveloven notar (§ 63) eller to vidner (§ 64), og MitID er ikke nok. Læs mere i artiklen Skal et børnetestamente underskrives hos notar?.
Konklusion: Gør dit ønske kendt
Spørgsmålet "Kan den anden forælder få barnet hvis jeg dør?" har et nuanceret svar, der afhænger af jeres forældremyndighedsforhold. Mens den efterlevende forælder med fælles forældremyndighed får forældremyndigheden alene (§ 15, stk. 1), er situationen mere åben, hvis du har enlig forældremyndighed, eller hvis begge forældre dør.
Et børnetestamente er dit redskab til at udtrykke dine ønsker og give Familieretshuset en klar vejledning. Det er en kærlig handling, der giver dig ro i sindet og sikrer, at dine børn er beskyttet, uanset hvad fremtiden måtte bringe.
Vent ikke til i morgen. Ingen kender fremtiden, men du kan gøre dit ønske kendt i dag. Start oprettelsen af dit børnetestamente nu hos Juria og giv dine børn den tryghed, de fortjener.
