Hvad hvis barnet ikke kender sin biologiske far? – Juridiske og praktiske aspekter

6 min læsetid·Opdateret 2026-10-28

I Danmark er familier mangfoldige, og det er ikke ualmindeligt, at et barn vokser op uden at kende sin biologiske far. Dette kan skyldes mange årsager, herunder anonym donation, manglende kontakt, eller at faderskabet aldrig er blevet fastslået. Spørgsmålet "Hvad hvis barnet ikke kender sin biologiske far?" rejser en række juridiske og praktiske overvejelser, især når det kommer til forældremyndighed og børnetestamente. Denne artikel vil dykke ned i de juridiske rammer, forklare de potentielle udfordringer og vise, hvordan et børnetestamente er et uundværligt redskab til at beskytte dit barn og sikre, at dine ønsker bliver respekteret i en sådan situation.

Faderskab og forældremyndighed: De juridiske rammer

I Danmark er faderskab og forældremyndighed reguleret af Børneloven og Forældreansvarsloven. Disse love fastlægger rammerne for faderskab og for forældrenes ansvar.

Faderskab

  • Automatisk faderskab: Hvis forældrene er gift, anses manden automatisk for at være far til barnet. Hvis forældrene er ugifte, skal faderskabet anerkendes eller fastslås. Dette sker typisk ved, at forældrene afgiver en omsorgs- og ansvarserklæring, før eller efter fødslen.
  • Ukendt faderskab: I nogle tilfælde er faderskabet ukendt, fx hvis faderen ikke kan identificeres.

Forældremyndighed

  • Enlig forældremyndighed: Hvis barnet kun har én forælder, eller hvis forældrene er ugifte og hverken har afgivet erklæring, indgået aftale eller haft fælles adresse, har moderen forældremyndigheden alene (forældreansvarslovens § 7, stk. 4, og § 7 b). Læs mere i artiklen Børnetestamente enlig mor.
  • Fælles forældremyndighed: Hvis faderskabet er fastslået, har gifte forældre fælles forældremyndighed (§ 6). Ugifte forældre har det, hvis de har afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, anmeldt en aftale til Familieretshuset eller haft fælles adresse inden for 10 måneder før fødslen (§ 7). Læs mere i artiklen Børnetestamente samlevende og Børnetestamente gift.

Hvad sker der ved dødsfald, hvis barnet ikke kender sin biologiske far?

Denne situation er særligt sårbar, da der kun er én forælder med forældremyndighed. Hvis moderen dør, og barnet ikke kender sin biologiske far, eller faderskabet er ukendt, skal der træffes afgørelse om forældremyndigheden (§ 15, stk. 3). Her gælder følgende:

  • Familieretshuset træffer afgørelse: Da der ikke er en efterlevende forælder med forældremyndighed, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden. Familieretshuset og, ved uenighed, familieretten afgør det ud fra barnets bedste (§ 4), ofte kaldet "barnets tarv". Læs mere om dette i artiklen Hvad betyder barnets tarv?.
  • Andre kan anmode: Også andre kan anmode om forældremyndigheden (§ 15, stk. 3), fx bedsteforældre, tanter, onkler, nære venner eller andre familiemedlemmer.

Også med et børnetestamente er det Familieretshuset, der afgør, men uden et børnetestamente kender de ikke dit ønske.

Børnetestamentets afgørende rolle

For enlige forældre, hvor barnet ikke kender sin biologiske far, er et børnetestamente et vigtigt redskab til at gøre dit ønske kendt. Her er de primære grunde til, at du bør oprette et børnetestamente:

  1. Indflydelse på valget af værge: Du kan gøre dit ønske kendt om den person eller det par (som ægtepar eller samlevende par, § 13, stk. 2), du stoler på til at opfostre dine børn i din ånd. Familieretshuset afgør, men lægger vægt på dit ønske. Læs mere i artiklen Hvordan vælger man værge til sit barn?.
  2. Tryghed og kontinuitet for børnene: Ved at pege på en værge, som børnene kender og stoler på, øger du chancen for, at de kommer til at bo i et kendt og trygt miljø.
  3. Forebyggelse af konflikter: Et klart formuleret børnetestamente kan forebygge uenigheder og potentielle stridigheder mellem familiemedlemmer.
  4. Økonomiske instruktioner: I et børnetestamente kan du bestemme, hvordan børnenes arv skal forvaltes (en arvebestemmelse, se afsnittet om underskrift). Læs mere i artiklen Kan værger bruge barnets penge?.

Hvordan opretter du et børnetestamente i denne situation?

Processen for at oprette et børnetestamente er den samme som for andre forældre, men med særlig opmærksomhed på din specifikke situation. Her er de vigtigste trin:

1. Vælg den rette værge (og reserve-værge)

Valget af værge er den mest betydningsfulde beslutning. Overvej nøje, hvem du stoler på til at opfostre dine børn i din ånd. Tænk over:

  • Relation til børnene: Har børnene en tæt og tryg relation til den potentielle værge?
  • Værdier og opdragelsesstil: Deler værgen dine grundlæggende værdier?
  • Livssituation og ressourcer: Har værgen den nødvendige tid, energi, plads og økonomi?

Det er essentielt at have en åben og ærlig samtale med de personer, du overvejer som værger. Husk også at overveje en reserve-værge, som et ønske og ikke en automatisk ordning.

2. Overvej økonomiske aspekter

Som enlig forælder er det særligt vigtigt at overveje de økonomiske aspekter, da du er den eneste forsørger. I et børnetestamente kan du træffe bestemmelser om:

  • Værgevederlag: En værge kan få nødvendige udlæg dækket og et rimeligt vederlag, som Familieretshuset fastsætter (værgemålslovens § 32).
  • Båndlagt arv: For at beskytte børnenes arv, så de først får adgang til den, når de er ældre.
  • Livsforsikringer: Tjek, hvem der er begunstiget i dine livsforsikringer.

3. Udfyld børnetestamentet online

På børnetestamente.dk kan du nemt og hurtigt oprette et juridisk gennemgået børnetestamente online. Systemet guider dig trin for trin. Læs mere i artiklen Børnetestamente online.

4. Gør børnetestamentet gyldigt (underskrift)

Uden et økonomisk tilskud til værgen har en tilkendegivelse om forældremyndighed (forældreansvarslovens § 16) ingen formkrav. Du kan underskrive med MitID (gratis), foran to vidner eller hos en notar. Vi anbefaler notarunderskrift, fordi den registreres i Centralregistret for Testamenter, så børnetestamentet er nemmere at finde. Indeholder børnetestamentet også en arvebestemmelse (fx et økonomisk tilskud til værgen eller båndlagt arv), kræver arveloven notar (§ 63) eller to vidner (§ 64), og MitID er ikke nok. Læs mere i artiklen Skal et børnetestamente underskrives hos notar?.

Vidner skal være fyldt 18 år og bør ikke være ønsket som værge eller gift, samlevende eller i nær familie med en ønsket værge (arveloven § 64, stk. 2-3). Læs mere i artiklen Notar eller vitterlighedsvidner.

5. Løbende revision

Livet ændrer sig, og det samme gør din familiesituation. Revider dit børnetestamente med jævne mellemrum. Læs mere i artiklen Kan man ændre et børnetestamente?.

Konklusion: Tryghed for børn uden kendt biologisk far

Spørgsmålet "Hvad hvis barnet ikke kender sin biologiske far?" understreger vigtigheden af proaktiv planlægning for enlige forældre. Et børnetestamente er en kærlig handling, der giver dig ro i sindet og sikrer, at dine børn er beskyttet, uanset hvad fremtiden måtte bringe.

Vent ikke til i morgen. Ingen kender fremtiden, men du kan gøre dit ønske kendt i dag. Start oprettelsen af dit børnetestamente nu hos Juria og giv dine børn den tryghed, de fortjener.