Hvem bestemmer hvem der får mine børn hvis jeg dør?
Som forælder er det en naturlig bekymring, hvad der skal ske med dine børn, hvis du pludselig ikke er her mere. Spørgsmålet "Hvem bestemmer hvem der får mine børn hvis jeg dør?" er et af de mest fundamentale og følelsesladede, man kan stille sig selv. Uden en klar plan kan denne beslutning ende i hænderne på myndighederne, hvilket potentielt kan føre til en usikker og stressende situation for dine børn. Denne artikel vil give dig en dybdegående forståelse af den juridiske proces, dine muligheder for at påvirke den, og hvordan et børnetestamente kan give dig ro i sindet.
Den juridiske ramme: Familieretshuset og Forældreansvarsloven
I Danmark er det Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) og, ved uenighed, familieretten, der afgør spørgsmål om forældremyndighed, når en forælder dør. Den primære lovgivning på området er Forældreansvarsloven. Loven fastslår, at hvis en forælder dør, og forældrene havde fælles forældremyndighed, får den efterlevende forælder forældremyndigheden alene (§ 15, stk. 1).
Problematikken opstår i situationer, hvor:
- Du er enlig forælder: Hvis du har forældremyndigheden alene, og du dør, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden. Den efterlevende forælder og andre kan anmode om den (§ 15, stk. 3).
- Begge forældre dør: Hvis både du og den anden forælder dør samtidig, træffes der afgørelse om forældremyndigheden (§ 15, stk. 3). Læs mere i artiklen Hvad sker der hvis forældre dør samtidig?.
- Den efterlevende forælder er uegnet: En efterlevende forælder med fælles forældremyndighed får den alene (§ 15, stk. 1), og uegnethed er ikke i sig selv en undtagelse. Andre kan dog anmode om forældremyndigheden, hvis barnet ikke boede hos den efterlevende forælder (§ 15, stk. 2). Læs mere i artiklen Hvad hvis den anden forælder er uegnet?.
I disse scenarier tager Familieretshuset og familieretten udgangspunkt i princippet om "barnets tarv". Læs mere om dette i artiklen Hvad betyder barnets tarv?.
Hvad gør Familieretshuset, hvis der ikke er et børnetestamente?
Uden et børnetestamente kan andre, fx barnets nærmeste familie og netværk, anmode om forældremyndigheden (§ 15, stk. 3). Det kan typisk være:
- Bedsteforældre: Ofte er bedsteforældre de første, der overvejes, da de har en tæt relation til barnet.
- Tanter og onkler: Søskende til de afdøde forældre er også ofte i spil.
- Ældre søskende: Hvis barnet har ældre søskende, der er fyldt 18 år, kan de også komme i betragtning.
- Andre nære relationer: Dette kan være gudforældre, nære venner af familien eller andre voksne, der har haft en betydelig rolle i barnets liv.
Processen kan være langvarig og følelsesmæssigt udmattende for alle involverede. Læs mere i artiklen Hvad gør Familieretshuset hvis forældre dør?.
Børnetestamentet: Din mulighed for at gøre dit ønske kendt
Et børnetestamente er din mulighed for at tilkendegive, hvem du ønsker skal overtage forældremyndigheden over dine børn, hvis du dør, inden de fylder 18 år (forældreansvarsloven § 16). Det er et ønske og ikke en afgørelse, og det er ikke bindende. Familieretshuset og familieretten afgør efter barnets bedste og lægger vægt på dit ønske.
Ved at oprette et børnetestamente opnår du:
- Indflydelse på valget af værge: Du kan tilkendegive, hvilke personer du anser for bedst egnede til at opfostre dine børn.
- Tryghed for børnene: Børnene vil komme til at bo hos personer, de kender og stoler på.
- Forebyggelse af konflikter: Et klart formuleret børnetestamente kan forebygge uenigheder mellem familiemedlemmer.
- Klarere grundlag: Med et børnetestamente kender Familieretshuset dit ønske.
Valg af værge: Hvem er den rette til at passe mit barn?
Valget af den person eller det par, der skal tage sig af dine børn, er en af de mest betydningsfulde beslutninger. Det er vigtigt at overveje:
- Relation til børnene: Har dine børn allerede en tæt og tryg relation til den udpegede værge?
- Værdier og opdragelsesstil: Deler værgen dine grundlæggende værdier og syn på opdragelse?
- Livssituation og ressourcer: Har værgen den nødvendige tid, energi, plads og økonomi?
- Geografisk placering: Vil børnene skulle flytte langt væk fra deres nuværende skole, venner og øvrige familie?
- Søskende: Kan den udpegede værge tage imod alle dine børn, så søskende ikke bliver skilt ad?
Det er essentielt at have en åben og ærlig samtale med de personer, du overvejer som værger. Det er også en god idé at udpege en reserve-værge. Læs mere i artiklen Hvordan vælger man værge til sit barn? og Hvad hvis værgen ikke kan tage barnet?.
Børnetestamentet og økonomi: Sikring af børnenes fremtid
Om børnenes økonomi gælder:
- Værgevederlag: Et eventuelt vederlag til en værge fastsættes af Familieretshuset og betales af barnet (værgemålsloven § 32). Det kan du ikke selv bestemme i et børnetestamente.
- Båndlagt arv: Du kan i et testamente bestemme, at børnenes tvangsarv båndlægges, dog højst til de fylder 25 år (arveloven § 53), så de ikke får adgang til en stor formue i en ung alder. Det er en arvebestemmelse og kræver notar eller to vidner (arveloven §§ 63-64), MitID er ikke nok. Læs mere om dette i artiklen Kan værger bruge barnets penge?.
Sådan opretter du dit børnetestamente
Selve ønsket kræver ingen bestemt form (forældreansvarsloven § 16). Du kan vælge mellem:
- Notarunderskrift (anbefales): Ved at underskrive børnetestamentet foran en notar ved byretten bliver dokumentet registreret i Centralregistret for Testamenter, så det kan findes ved dit dødsfald. Der skal betales en retsafgift på 300 kr. Læs mere i artiklen Skal et børnetestamente underskrives hos notar?.
- Vitterlighedsvidner: Du kan også underskrive børnetestamentet foran to uvildige vitterlighedsvidner. Denne metode er gratis, men dokumentet bliver ikke registreret, så der er en risiko for, at det ikke bliver fundet. Læs mere i artiklen Notar eller vitterlighedsvidner.
- MitID: Du kan også underskrive digitalt med MitID. Det er gratis, men dokumentet bliver ikke registreret i Centralregistret.
Indeholder børnetestamentet en arvebestemmelse, fx et økonomisk tilskud til børnene af deres friarv, skal du bruge notar eller to vidner (arveloven §§ 63-64). MitID er ikke nok til en arvebestemmelse.
Vi anbefaler notarunderskrift, fordi dokumentet så kan findes. Hos Juria kan du nemt og hurtigt oprette et juridisk gennemgået børnetestamente online.
Konklusion: Gør dit ønske for dine børns fremtid kendt
Spørgsmålet "Hvem bestemmer hvem der får mine børn hvis jeg dør?" er et, der kræver et gennemtænkt svar. Ved at oprette et børnetestamente gør du aktivt dit ønske kendt og bidrager til, at dine børn får en tryg start på et liv uden dig.
Vent ikke til i morgen. Ingen kender fremtiden, men du kan gøre dit ønske kendt i dag. Start oprettelsen af dit børnetestamente nu hos Juria og giv dine børn den tryghed, de fortjener.
