Hvem får børnene hvis samlevende forældre dør?
For samlevende forældre er kærligheden og familielivet lige så stærkt som for gifte par. Men når det kommer til juridiske rettigheder og forpligtelser, er der væsentlige forskelle, især i en tragisk situation som dødsfald. Spørgsmålet "Hvem får børnene hvis samlevende forældre dør?" er en dyb bekymring for mange ugifte par, der ønsker at sikre deres børns fremtid. Denne artikel vil dykke ned i de juridiske rammer, der gælder for samlevende forældre i Danmark, forklare de potentielle udfordringer og vise, hvordan et børnetestamente er et uundværligt redskab til at beskytte dine børn og sikre, at dine ønsker bliver respekteret.
Forældremyndighed for samlevende: Hvad siger loven?
I Danmark er forældremyndigheden reguleret af Forældreansvarsloven. For samlevende forældre gælder følgende:
- Fælles forældremyndighed: Ugifte forældre har fælles forældremyndighed, hvis de har afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, har anmeldt en aftale om fælles forældremyndighed til Familieretshuset (§ 9), eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før fødslen og faderskabet/medmoderskabet er anerkendt (§ 7).
- Moderen alene i øvrige tilfælde: I andre tilfælde har moderen forældremyndigheden alene (§ 7, stk. 4). Faderen/medmoderen kan derefter anmode om fælles forældremyndighed (§ 14), men det er ikke automatisk.
Hvad sker der ved dødsfald for samlevende forældre?
Problematikken opstår, hvis en eller begge samlevende forældre dør. Her er de forskellige scenarier:
- Den ene forælder dør, og I har fælles forældremyndighed: Hvis den ene forælder dør, og I har fælles forældremyndighed, får den efterlevende forælder forældremyndigheden alene (§ 15, stk. 1). Et børnetestamente kan ikke ændre det. Dette er den mest trygge situation for samlevende forældre, og her er der ingen umiddelbar usikkerhed om forældremyndigheden.
- Den ene forælder dør, og kun den afdøde havde forældremyndigheden alene: Hvis kun den afdøde forælder havde forældremyndigheden alene (f.eks. moderen, hvis faderskab/medmoderskab ikke var anmeldt), skal Familieretshuset træffe afgørelse om, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Den efterlevende forælder (faderen/medmoderen) og andre kan anmode om forældremyndigheden. Det er ikke en automatisk proces, og afgørelsen træffes ud fra barnets bedste (§ 4), ofte kaldet "barnets tarv".
- Begge samlevende forældre dør samtidig: Dette er det mest kritiske scenarie for samlevende forældre. Hvis I begge dør samtidig (f.eks. i en ulykke), er der ingen efterlevende forælder med forældremyndighed. I denne situation skal Familieretshuset træffe afgørelse om, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Familieretshuset afgør ud fra barnets bedste og lægger vægt på jeres ønske, hvis I har gjort det kendt i et børnetestamente. Læs mere i artiklen Hvad sker der hvis forældre dør samtidig?.
Hvor der skal træffes afgørelse, er det Familieretshuset og, ved uenighed, familieretten, der gør det. Deres afgørelse er altid baseret på princippet om barnets bedste (§ 4), ofte kaldet "barnets tarv", som er det overordnede hensyn i alle sager om forældremyndighed. Læs mere om dette i artiklen Hvad betyder barnets tarv?.
Hvorfor er et børnetestamente afgørende for samlevende forældre?
For samlevende forældre er et børnetestamente et vigtigt redskab til at gøre jeres ønske kendt. Selvom I har fælles forældremyndighed, er der stadig situationer, hvor et børnetestamente er nyttigt. Her er de primære grunde til, at samlevende bør oprette et børnetestamente:
- Indflydelse på valget af værge ved fælles dødsfald: Hvis I begge dør samtidig, afgør Familieretshuset ud fra barnets bedste, hvem der skal tage sig af jeres børn. I et børnetestamente kan I gøre jeres ønske kendt om bedsteforældre, tanter, onkler eller nære venner, som I stoler på, og som I ved vil opfostre jeres børn i jeres ånd.
- Ønske om reserve-værge: Livet er uforudsigeligt. Hvad hvis den efterlevende forælder bliver syg, flytter til udlandet eller af andre grunde ikke kan varetage forældremyndigheden? I et børnetestamente kan I gøre et ønske kendt om en reserve-værge. Det er et ønske og ikke en automatisk ordning. Læs mere i artiklen Hvad hvis værgen ikke kan tage barnet?.
- Den anden forælder: Har I fælles forældremyndighed, får den efterlevende forælder den alene (§ 15, stk. 1), og et børnetestamente kan ikke ændre det. Havde den afdøde forældremyndigheden alene, kan du gøre dit ønske kendt og begrunde det, så Familieretshuset kan lægge vægt på det. Læs mere i artiklen Hvad hvis den anden forælder er uegnet?.
- Tryghed og kontinuitet for børnene: Ved at pege på en værge, som børnene kender og stoler på, øger I chancen for, at de kommer til at bo i et kendt og trygt miljø.
- Forebyggelse af konflikter: Et klart formuleret børnetestamente kan forebygge uenigheder og potentielle stridigheder mellem familiemedlemmer om, hvem der skal have forældremyndigheden.
- Økonomiske instruktioner: I et børnetestamente (eller i kombination med et almindeligt testamente) kan I bestemme, hvordan børnenes arv skal forvaltes (en arvebestemmelse, se afsnittet om underskrift). Dette er særligt vigtigt for samlevende, da I ikke automatisk arver hinanden. Læs mere i artiklen Kan værger bruge barnets penge?.
Hvordan opretter samlevende forældre et børnetestamente?
Processen for at oprette et børnetestamente for samlevende forældre er den samme som for andre forældre, men med særlig opmærksomhed på jeres specifikke situation. Her er de vigtigste trin:
1. Fælles drøftelse og enighed
Det er afgørende, at I som partnere drøfter jeres ønsker grundigt og opnår enighed om, hvem der skal være værger for jeres børn. Husk, at I kun kan gøre ønsker kendt for de børn, I selv har forældremyndigheden over.
2. Vælg den rette værge (og reserve-værge)
Valget af værge er den mest betydningsfulde beslutning. Overvej nøje, hvem I stoler på til at opfostre jeres børn i jeres ånd. Tænk over:
- Relation til børnene: Har børnene en tæt og tryg relation til den potentielle værge?
- Værdier og opdragelsesstil: Deler værgen jeres grundlæggende værdier?
- Livssituation og ressourcer: Har værgen den nødvendige tid, energi, plads og økonomi? Læs mere i artiklen Hvordan vælger man værge til sit barn?.
Det er essentielt at have en åben og ærlig samtale med de personer, I overvejer som værger. Husk også at overveje en reserve-værge, som et ønske og ikke en automatisk ordning.
3. Overvej økonomiske aspekter
Som samlevende er det særligt vigtigt at overveje de økonomiske aspekter, da I ikke automatisk arver hinanden. I et børnetestamente (eller i kombination med et almindeligt testamente) kan I træffe bestemmelser om:
- Værgevederlag: En værge kan få nødvendige udlæg dækket og et rimeligt vederlag, som Familieretshuset fastsætter (værgemålslovens § 32).
- Båndlagt arv: For at beskytte børnenes arv, så de først får adgang til den, når de er ældre.
- Livsforsikringer: Tjek, hvem der er begunstiget i jeres livsforsikringer.
4. Udfyld børnetestamentet online
På børnetestamente.dk kan I nemt og hurtigt oprette et juridisk gennemgået børnetestamente online. Systemet guider jer trin for trin og sikrer, at alle relevante spørgsmål besvares, og at dokumentet er skræddersyet til jeres situation som samlevende forældre.
5. Gør børnetestamentet gyldigt (underskrift)
Uden et økonomisk tilskud til værgen har en tilkendegivelse om forældremyndighed (forældreansvarslovens § 16) ingen formkrav. I kan underskrive med MitID (gratis), foran to vidner eller hos en notar. Vi anbefaler notarunderskrift, fordi den registreres i Centralregistret for Testamenter, så børnetestamentet er nemmere at finde. Indeholder børnetestamentet også en arvebestemmelse (fx et økonomisk tilskud til værgen eller båndlagt arv), kræver arveloven notar (§ 63) eller to vidner (§ 64), og MitID er ikke nok. Læs mere i artiklen Skal et børnetestamente underskrives hos notar?.
Vidner skal være fyldt 18 år og bør ikke være ønsket som værge eller gift, samlevende eller i nær familie med en ønsket værge (arveloven § 64, stk. 2-3). Læs mere i artiklen Vidner til børnetestamente.
6. Løbende revision
Livet ændrer sig, og det samme gør jeres familiesituation. Det er derfor afgørende at revidere jeres børnetestamente med jævne mellemrum, f.eks. hvert andet eller tredje år, eller når der sker større livsændringer.
Konklusion: Tryghed for samlevende forældre
Spørgsmålet "Hvem får børnene hvis samlevende forældre dør?" understreger vigtigheden af proaktiv planlægning for ugifte par. Et børnetestamente er en kærlig handling, der giver jer ro i sindet og sikrer, at jeres børn er beskyttet, uanset hvad fremtiden måtte bringe.
Vent ikke til i morgen. Ingen kender fremtiden, men I kan gøre jeres ønske kendt i dag. Start oprettelsen af jeres børnetestamente nu hos Juria og giv jeres børn den tryghed, de fortjener.
